Træning

Holdtræning med PassuSego

PassuSego Simple
Mandag 17-19

PassuSego Power
Torsdag 17-18.15

Du kan prøve en gratis prøvetime.

Husk drikkedunk og træningstøj du kan bevæge dig i.

Hver krop har sin egen historie, Lær din krops historie at kende

PassuSego FIT (Fysiologisk Intelligent Træning) er et træningssystem hvor anatomi og fysiologi forståelse læres direkte ind i kroppen via naturlige øvelser efter et logisk sammensat træningssystem. PassuSego FIT er med den fysiske indsigt og den tradtionelle anatomi, fysiologi og sygdomslære en metode til dyb indsigt i kroppens funktioner.

Mange træner kun med det formål at udvikle stærke muskler. Hos PassuSego træner vi ikke kun musklerne. I stedet arbejder vi med at udvikle leddene. Ved at træne leddene, centrere dem rigtigt og gøre dem stærke og smidige, skaber du harmoni mellem muskel og ledstyrke, dette giver en større helheds fornemmelse af kroppen.

Træningen er planlagt i en bestemt rækkefølge som betyder , at du, hvergang du arbejder med et led, forbereder det næste led, og med træningen opnår du større gennemstrømning, samt hjælper stive og spændte led med at genvinde optimal bevægelighed.

PassuSego træning optimerer kropsholdningen, og er en kombination af kredsløbs, koordinations, muskel, led og åndedrætstræning.

PassuSego Simple Træning

90 minutter med dybdegående træning og 30 minutter med afspændingsøvelser.
Træningen tager udgangspunkt i at styrke, centrere og koordinere alle led til en samlet enhed, og er bygget op i faser, hvor man starter med fødderne og bevæger sig systematisk op igennem kroppens øvrige ledgrupper.

Man opnår en fundamental stærk krop der kan klare hverdagens naturlige udfordringer. Med PassuSego Simple træning bygger du et solidt fundament til at dyrke andre træningsformer, både på motions og eliteplan.

PassuSego Powertræning

60-75 minutters træning sammensat af flere træningstyper, b.la. vægttræning, boksning, kampsport, pilates, yoga og traditionelle træningsformer.

Træningen genopbygger kroppens naturlige styrke. Det vil sige at muskelmassen øges og smidiggøres, sener bliver styrket, nervebaner stimuleres. Der skabes balance i hormonsystemet og derved genoprettes begyndende degeneration af kroppen, som det moderne menneske konstant kæmper med